Back

Skovflåt

Home

Skovflåter i Danmark

'Skovflåter per minut' er et mål for antallet af skovflåter fanget på et minut. 'Flåtplagen' er det totale antal flåter (larver, nymfer og hunner) fanget på et minut.


Læs om Skovflåter


Skovflåten (Ixodes ricinus) er i praksis den eneste flåtart, der bider mennesker og større dyr i Danmark.

Kendetegn:
Skovflåter kommer ud af æggene som seksbenede larver. Larverne er på størrelse med et punktum i en avis. Når larverne bider mennesker ligner de blot et lille modermærke, og det er ofte først efter de har suget blod, at man kan kende en larve som en lille flåt. Efter larverne har suget blod, falder de af værten og skifter stadie til nymfer. Nymferne har otte ben og er skinnende brun-sorte og er ca. 2 mm lange. Når nymferne har suget blod bliver de flere gange større og falder af værten igen. På skovbunden skifter nymferne stadie og bliver nu til voksne hunner eller voksne hanner. Hunnerne er ca. 4 mm lange og har en tydelig rød kant rundt om bagkroppen. Hannerne er lidt mindre og ligner mere en sort bille i form. Voksne hunner bider en ny vært, bliver store som en ært og lægger derefter et kuld æg og dør.

Plage:
Skovflåter kan være en plage for fugle og pattedyr i skovene, når der er mange af dem, men er sjældent en egentlig plage for mennesker. Selve biddet klør normalt ikke særligt meget og efter nogle få dage falder flåterne af igen.

Enkelte mennesker kan udvikle en allergi overfor kulhydratet galactose-α-1,3-galactose efter at de er blevet bidt af flåter. Dette kulhydrat findes også i de fleste pattedyr, men ikke i aber og mennesker. Derfor kan mennesker, der har udviklet denne allergi, blive syge hvis de spiser f.eks. svine- eller oksekød (kendt som ’kødallergi’). Denne specielle allergi er dog sjælden.

Flåters spyt indeholder også toksiner, der kan give en alvorlig lammelse. Disse lammelser ses mest hos hunde, men kan også ses hos mennesker. Symptomerne forsvinder kort efter at man fjerner flåten igen. Men også disse lammelser er sjældne.

Hvad kan man gøre:
Når man færdes i områder med flåter bør man klæde sig fornuftigt på. Så længe man holder sig til stier uden græs er risikoen lille. Men går man ind i vegetationen, er det en god idé at gå i f.eks. gummistøvler og stikke bukserne ned i strømperne. Når man kommer hjem fra skoven bør man skifte tøj og tjekke sig for flåter. De fleste flåtbårne sygdomme smitter først fra flåten efter 24 timer, og derfor kan man vente med at undersøge sig for flåter til man kommer hjem.

Har man fået en flåt på sig, skal man fjerne den med det samme. Der findes mange snedige apparater til at fjerne flåter. De kan være gode til flåter der sidder på dyr med pels, men flåter der sidder på mennesker kan let kradses af med en negl. Hvis der i løbet af et par dage opstår en rød ring omkring biddet på størrelse med en 2-krone, kan det være et tegn på en borreliose-infektion. Det er vigtigt at gå til læge med det samme og blive behandlet. Borrelia i huden er nemt at kurere med antibiotika. Hvis man ikke får behandlet borrelia hurtigt, kan bakterien vandre videre til nervesystemet og føre til alvorlig sygdom og invaliditet.

Sygdomme:
I Danmark smitter skovflåter os mennesker med mindst 12 forskellige sygdomme. Centraleuropæisk hjernebetændelse (Tick Borne Encephalitis, TBE) er en potentielt livstruende infektion, der findes enkelte stedet i landet og særligt på Bornholm. Der findes ingen behandling for TBE, men infektionen kan forebygges med vaccination.

I Danmark findes syv forskellige typer Borrelia-bakterier, hvoraf nogle kan give infektioner i centralnervesystemet. Der findes også Anaplasma-, Rickettsia- og Neoehrlichia-bakterier samt Babesia-parasitter. Flere af disse kan give alvorlige infektioner i dyr eller mennesker. Alle infektioner der stammer fra bakterier og parasitter kan behandles.

Levested:
Skovflåter findes mest i skove, og i særdeleshed i bøgeskove, på fugtig jord, og hvor der er mange rådyr. Men der findes også flåter i forstæderne og helt inde i storbyernes parker. Flåterne er aktive det meste af året så længe det ikke er frostvejr. Antallet af flåter i Danmark har de seneste år været stigende og det skyldes formodentligt det stigende antal rådyr. Rådyr er vigtige for de voksne flåter, fordi de store hunner har brug for en stor vært. Uden rådyr eller andre store værter kan flåterne derfor ikke gennemføre deres livscyklus.

Tilbage