Back

Engflåt

Home

Engflåter i Danmark

Engflåt ♂ Dermacentor reticulatus

Læs om engflåten


Engflåten (Dermacentor reticulatus) findes ikke i Danmark. Den spreder sig dog hurtigt i Nordeuropa i disse år og det frygtes, at den vil indvandre til Danmark i de kommende år.

Kendetegn:
Engflåtens larver og nymfer ses sjældent, men ligner umiddelbart skovflåtens (Ixodes ricinus) larver og nymfer. De voksne hanner og hunner ser til gengæld meget anderledes ud og er også større end skovflåten. De voksne hanner har et marmoreret rygskjold, der dækker hele bagkroppen, og de voksne hunner har et mindre rygskjold i samme marmorerede mønster. I Tyskland lever engflåten sammen med den nært beslægtede Dermacentor marginatus. De to arter ligner hinanden meget.

Plage:
Larver og nymfer af engflåter bider kun sjældent mennesker. Det er kun de voksne flåter, der bider mennesker og større pattedyr. Engflåten findes ikke i Danmark.

Hvad kan man gøre:
Når man færdes i områder med flåter, bør man klæde sig fornuftigt på. Så længe man holder sig til stier uden højt græs, er risikoen for at få en flåt på sig lille. Men går man ind i vegetationen, er det en god idé at gå i f.eks. gummistøvler og stikke bukserne ned i strømperne. Når man kommer hjem fra skoven og engen bør man skifte tøj og tjekke sig for flåter. Engflåten har tilsyneladende en forkærlighed for at sætte sig i hovedbunden, og derfor bør man også se håret igennem. De fleste flåtbårne sygdomme smitter først fra flåten efter 24 timer, og derfor kan man vente med at undersøge sig for flåter til man kommer hjem. Det er kun de voksne flåter der bider. De voksne engflåter er 4-5 mm lange og svære at overse.

Har man fået en flåt på sig skal man fjerne den med det samme. Der findes mange snedige apparater til at fjerne flåter. De kan være gode til flåter, der sidder på dyr med pels, men flåter der sidder på mennesker, kan let kradses af med en negl.

Sygdomme:
Engflåten kan bære nogle specielle Rickettsia-bakterier, der ikke findes i skovflåten. Disse kan smitte til mennesker og give anledning til såkaldte sorte sår (eschar), der kan blive nogle få centimeter i diameter. Sorte sår er sår i selve huden og ikke oven på huden som almindelige sår. Eschar er dødt væv, der efterhånden afstødes som en sort sårskorpe og falder af. De specielle Rickettsia-bakterier er ikke fundet i Danmark, men inficerede engflåter er almindelige i f.eks. Polen.

Engflåten kan også bære en malaria-lignende parasit, der kan gøre hunde alvorligt syge (Babesia canis). Denne parasit findes ikke i Danmark, men den har bredt sig til Tyskland, Holland og England i de seneste år.

Levested:
Engflåten lever, ligesom skovflåten, i skove. Men engflåten findes også i mere lysåbne områder som netop enge og særligt i vegetation langs vandløb. Engflåten findes ikke i Danmark, og vi ved derfor ikke præcist hvor den vil slå sig ned, hvis den en dag indvandrer fra Tyskland.